Præcis kl 7.00 kørte Finn, Birgit L. og Inga ind på P-pladsen ved Næstved banegård, her tog de Randi og vovsen op. Vores vakse chauffør Birgit spurgte: "hvilken vej kører vi", "Ja! Vi skal vel til Sverige" sagde Finn. Og efter kort tid kørte vi rundt ved Onslunda og Tunbyholm og ledte efter Nødhjælpsvejen. Vi strakte benene ved en lille skovvej, der måske var Nødhjælpsvejen. Vi gik lidt ud ad den lille skovvej, men "Det er ikke her" sagde Finn efter en tid, hvor vi søgte rundt,
Nørhjælpsvejen er en laaang liiiige vej og denne her bugter sig. Der var en masse vej materiale langs begge sider af vejen og Birgit bankede en kvarts sten i mindre stykker og den var fuld af blyglanskrystaller, vi fik hver nogle pæne stykker. Ind i bilen igen og imod Tunbyholm, ikke langt derfra fandt vi Nødhælpsvejen en laaang liiige vej og kørte nogle kilometer ind, parkerede og her var en bunke med flotte grønne og violette og klare og glimtende grålige farver. Der var lunt inde i skoven og vi hyggede os et par timer og fandt flotte flourit krystaller, mit begynderheld slog til, jeg fandt en meget flot krystal, som nok var værd at fotografere mente Birgit. Vi kørte videre for at finde öved .sandsted ved Bjersjölagård. Der var imidlertid spærret med en bom og grove advarselsskilte ned til bruddet. Men vi fandt en del sandsten som var faldet af i svinget. Bagefter kørte vi rundt for at finde zeolitter, men opgav til sidst og begav os hjemad. Det blev en dejlig dag sammen med flotte sten og meget hyggelige mennesker.

Stisser