D. 9. august havde S.A.F.s Venner
arrangeret havevandring i Sørby Magle hos Inga og Bent Jensen.
De har igennem flere år brugt hver en ledig stund til at rode i
haven og resultatet er blevet en smuk japansk inspireret have.
Omkring 20 af stenklubbens medlemmer havde denne dejlige sommeraften
benyttet chancen for at nyde haven og få et par gode ideer med hjem.
Fra det japanske thehus bagerst i haven havde Inga salg af mange
forskellige planter, hun har lavet.
Til de mineralinteresserede, som kendte An-Ma-Ra , var der et stykke sjældent
grønlandsk mineral, som hun har haft med hjem fra én af hendes ture
til Grønland.
Aftenen rundede vi af med øl, vand, sandwich og kaffe med hjemmebag.
Skulle der være nogle, som missede denne dejlige oplevelse, holder Inga
og Bent ”Åben Have” for 20 kr. efter aftale på tlf. 51267032.
Mange tak til Inga og Bent for en hyggelig aften
Birgit L
|