Sydsjællands Amatørgeologiske Forening
S.A.F.
. Forsiden Bestyrelsen Aktiviteter Medlemskab Medl.bladet Turbilleder .
. Nye fund Foreningsnyt Biblioteket S.A.F.s venner Stenmessen Links .
. Aktivitetsaftener Fossilgruppen Mineralgruppen Strandstensgruppen Interessegrupper Lokaliteter .

 

Billeder fra turen til Pomle Rende, Ålbæk og Klintholm havn d. 2/8-2009

Vi var rigtig mange SAFere med på turen denne skønne sommerdag med sol fra en skyfri himmel og en dejlig let brise. Jette og Hans, Oda og Finn, Ester og Kristian + barnebarn, Birgit P, Kurt og Inge og Monika og Finn M.
Vi kom til skoven ved Pomle rende. Der var en meget flot trappe ned til stranden lavet af
naturmaterialer. Alle var ivrige for at komme ned og mange fandt sjove ting, bl.a. en masse både store og små "dukker" som var noget let kalkstens havbund med små fossile snegle i, og myremalm og nogle flotte flint breccier, der blev også fundet en hestesko og en svensk- nøgle og sjove træfigurer. Efter frokost kørte vi til stranden ved Alebæk, hvor der var et værre væmmeligt hul i P-pladsen, som var godt dækket af højt græs og derfor en fælde lige til at køre ned i - vi fik da skubbet bilen op igen, så Oda fik det glade smil frem. Her var en fin strand med masser af flint mm.
Vi kørte til Klintholm havn og her skulle vi finde vivianit. Men vi kørte noget rundt for at
finde lokaliteten, og vi endte da også på en strand - sjovt nok -her var ikke noget vivianit, men Monika fandt 2 flotte stykker rav og Birgit P. fandt bl.a. noget mørkt moselerargtigt noget med meget små fine gibskrystaller på, en ting til nærmere indendørs studie på en mørk vinter-klub-aften. Tak til alle gode SAFere for en dejlig tur, hvor jeg fik lejlighed til at lufte min malleolfrak- tur (brækket ankel (red.)). 
Stisser

Til sidetop