Sydsjællands Amatørgeologiske Forening
S.A.F.
. Forsiden Bestyrelsen Aktiviteter Medlemskab Medl.bladet Turbilleder .
. Nye fund Foreningsnyt Biblioteket S.A.F.s venner Stenmessen Links .
. Aktivitetsaftener Fossilgruppen Mineralgruppen Strandstensgruppen Interessegrupper Lokaliteter .

 

Billeder fra turen til Nr. Grimmelstrup og Kunst og Natur fossilmuseum d. 29/10-2011

Man kom nemt til at tænke på Carl Nielsens ”Tågen letter” da der den 29/10 var klubtur til Falster, for tågen var tæt, da vi kl. 8.00 kørte fra Næstved. Man kunne kun se få meter frem for sig og det var meget svært at orientere sig i Nr. Grimmelstrup Grusgrav, som var det første mål på turen. Alligevel blev der fundet forskelligt rundt omkring i bunkerne. Både stort og småt. Flere fandt fine søpindsvin: Echinochoris og Galerites og der blev fundet Pycnodonta, belemnitstykker og svampe. Andre fandt forskellige større sten, som de mente kunne pynte hjemme i haven. Bl.a flintkonglomerat, porfyr og schollithossandsten fandt vej til bagagerummene.
Fra Nr. Grimmelstrup Grusgrav  kørte vi til Moseby ved Hesnæs for at se Peter Benniches fine samling af fossiler fra Stevns Kridtbrud. Hans samling rummer også mange fund fra andre lokaliteter, men specielt kridtfossilerne er unikke og flere af dem er gjort til Danekræ. Det er helt fantastisk, hvad man får at se for bare 30 kr,- Peter og hans kone Laila trakterede med øl og urtete. Et par af klubbens medlemmer havde hjemmebag og småkager med, som vi nød inden vi sluttede dagn med en tur til stranden ved Grønsund. Her blev nu ikke fundet det helt vilde og kl. ca 17 var det tid at køre hjemad igen og jeg tror at alle 16, der deltog på turen, var blevet en oplevelse og nogle fund rigere.
Birgit Larsen

Til sidetop