Sydsjællands Amatørgeologiske Forening
S.A.F.
. Forsiden Bestyrelsen Aktiviteter Medlemskab Medl.bladet Turbilleder .
. Nye fund Foreningsnyt Biblioteket S.A.F.s venner Stenmessen Links .
. Aktivitetsaftener Fossilgruppen Mineralgruppen Strandstensgruppen Interessegrupper Lokaliteter .

 

Billeder fra turen Gotland d. 12/5 til 16/5 2010
Foto: Stisser og Finn Madsen

Vi var 6 "Saffere" i to biler, der mødtes i Oskarshamn og sejlede til Visby. Det var roligt vejr, særdeles behagelig sejltur og vi ankom til Visby 12.30 og kørte direkte til Røvar Liljas Håla på vestkysten lidt syd for Visby, der var så godt, at vi blev der til sidst på eftermiddagen og kikkede lige op på Hogklit for at nyde udsigten. På Lummelunda vandrehjem fik vi nøgler og kørte tilbage til Visby gamle bydel for at spise på restaurant. Maden var ok, hertil Wisby bryg og den var rigtig god.
Vi kørte tilbage til Hogklint på stranden og tilbragte 1½ times tid. Her fandt vi bl.a. stromatoporoideer, flotte koraler med 2 trilobithaler på og mange andre gode fund, så alle var glade da vi aftenhyggede i hytterne i Lummelunda.
Næste morgen tog vi til Reviken. Et dejligt sted med smukke klipper og masser af søliljer,
brachiopoder og koraller. Ved frokosttid fik vi en lille regnbyge, men det var hurtigt overstået, og vi var jo oppe ved bilerne, så ingen blev våde. Derfra tog vi til Hallshuk også et sted Bodil har anbefalet - smukke klipper og et fint gammelt fiskeleje med vejrstation i form af en snor, som hang ned fra tagskægget, meget morsomt. På stranden var ene (næsten) små bølgeslebne fossiler, knap- og andre koraller, brachiopoder, trilobitter mm. Vi havde planer om at komme ned i Storungs kalkbrud, men måtte opgive, der var bomme overalt og stor aktivitet i bruddet. Så vi kørte til Blase og her var et kæmpe bjerg med noget "kalkaffald". Stranden var fuld af kalksten som skulle flækkes, i stenene fandt vi små trilobithaler og brachiopoder. Inge, Inge Lise og Vagn Aage kørte til blå jomfru og kikkede på rauker og vi kørte til Ireviken, hvor jeg kunne gå lige over til den bløde grønne kalkstensskrænt og tage min lommekniv, som sad lige der, hvor jeg havde efterladt den, sidst vi var der, herligt gensyn.
Fredag den 14. maj brød vi op fra Lummelunda og kørte mod syd sammen med det gode vejr. Første stop var Korpklint og Snackgardsbacken, og her var også utrolig smukke klipper med ene fossiler og der var meget kvartsit i bjerget. Vi fandt lyserøde søliljer, brachiopoder, enkeltkoraller og kædekoraller mm. Vagn Aage fandt et søliljehoved med lille stilk, som startede med at være en trilobit. Vi kørte til Borum vandrehjem, som lå ved udløbet af Storån syd for Snoderviken fuglereservat.
Derefter kørte vi til Djupvik, her var pløre og tang, vi søgte lidt rundt, men kørte videre til Blåhall. Det var et spændende sted, hvor vanddråber dryppede ned fra store mospuder, der hang ned fra skrænten, hvor vi kunne gå og pille fine fossiler ud af det bløde blå ler. Vi fandt flere forskellige brachiopoder nogle så små, at man skal bruge lup, stumper af kædekoral, og trilobithaler mm.
Herfra havde vi en fin udsigt til Karlsoarna. Tilbage til vandrehjemmet, hvor Inge og Vagn Aage havde lavet kjutbulla, salat og skruer og dækket fint bord.
Lørdag den 15. maj. Første stop var Grogarnshuvud et mægtig flot naturområde, hvor vi kunne køre længere frem end vi først havde beregnet. Det var et område med en del vandrings M/K'er og fiskere. Vi fandt orthoceratit-stumper, snegle, muslinger, koraler mm. Derefter til Lau Backan (med den blå lastbil). Vi kørte lidt rundt for at finde hinanden og stedet, men det var rigtig godt med masser af store fede søliljestilke mm. Dagen sluttede ved Hoburgen ved de flotte rauker og ved Kettelvik lidt nord for Hoburgen, hvor der blev fundet plader med oolitter Sidste dag på Gotland kørte vi igen nordpå på østkysten ved Godthemshammer, der ventede en ca 2 km lang kyst på, at vi skulle komme og kikke lidt på den. Der fandt jeg noget, som glædede mig rigtig meget, nogle hele muslinger af en slags, der var et helt lag af dem i det grønne kalksediment, Torbjørn gravede en lille plade ud til mig. Vi kørte tilbage til det flotte bjerg ved Korpsklint, hvor vi tilbragte den sidste time på Gotland.
KI 16. entrede vi Visby og færgen for at rejse hjem efter en fantastisk ferie/fossil tur til Gotland.
Stisser

Til sidetop