Sydsjællands Amatørgeologiske Forening
S.A.F.
. Forsiden Bestyrelsen Aktiviteter Medlemskab Medl.bladet Turbilleder .
. Nye fund Foreningsnyt Biblioteket S.A.F.s venner Stenmessen Links .
. Aktivitetsaftener Fossilgruppen Mineralgruppen Strandstensgruppen Interessegrupper Lokaliteter .

 

Billeder fra turen til Strandegård Dyrehave og Stevns kridtbrud d. 31/3-2012

Fra Næstved banegård var vi Inge og Kurt, Esther og Kristian, Torbjørn, Finn og jeg. Vi tog af sted i regnvejr men på vejen til Faxe Ladeplads, blev det til slud og på et tidspunkt var der temmelig hvidt på markerne, men vi havde jo regntøj, paraplyer o.s.v. med, så ingen problem. Fremme på p-pladsen ved Strandegårds dyrehave stødte både Niels H og Merete J til os. Samlet gik vi ud imod syd til vi nåede Troldhøje. Vejret havde vendt sig til mest blå himmel, ingen nedbør og fralandsvinden gjorde det meget behageligt at gå på stranden, hvor der lå mange store flotte sten i høfderne bl.a. en Öyabiabas. Det var dog højvande, så vi fandt ikke noget videre.
Efter kort tid var alle enige om, at vi skulle prøve, at køre videre til Stevns kridtbrud ved Sigerslev. Den flinke mand ved kridtbruddet synes, det var en god idé, at vi ville samle lidt fossiler der, så vi var meget velkomne til at gå overalt i bruddet. Vi tilbragte resten af dagen der. Det blev meget hyggeligt, Inge og Kurt havde rester fra guldbrylluppet med, så vi fik vin til frokost og kage til kaffen og senere til en lille ekstra kaffetår havde Esther og Kristian også kage med, her var det godt at være. Vi fandt mange fine fossiler i et bestemt lag bl.a. pycnodonte, hajtænder, flere forskellige arter af brachiopoder, søpindsvin og køller og nogen som ingen ved hvad er og vi fik vist alle en pose fiskeler med hjem.
Tak for en dejlig tur.
Stisser